tirsdag den 18. september 2012

Myrtle Beach

Hej alle sammen lige en lille hilsen her fra USA. Jeg har det stadig rigtig godt og oplever en masse.
I fredags tog jeg med min værtsfamilie til Myrtle Beach hvor vi har været hele weekenden. Godt vejr, rigtig fed strand og mulighed for shopping - det er lige mig! Lørdag aften spiste vi på Hard Rock Cafe hvor jeg fik en stor Hard Rock burger og selvfølgelig fik jeg købt en t-shirt. Da min familie er så søde at betale for alt når vi er ude tilbød jeg denne gang at betale men det ville de ikke, så de penge har jeg til gode. Da vi kom hjem søndag aften spiste vi pizza med deres venner og min områderepræsentant. Alt i alt en rigtig god weekend. 

Med tennis går det også rigtig godt. De syntes jeg er god i forhold til, at jeg aldrig har gået til det hvilket jo er dejligt. Desværre slutter sæsonen allerede i slutningen af oktober, men så får jeg mulighed for at prøve en anden sport indtil softball sæsonen starter i februar. I skolen går det fint dog syntes jeg stadig, at nogle af mine fag er lidt svære. I US Government har jeg allerede afleveret tre afleveringer, i engelsk er vi i gang med en bog og i kemi skal vi kunne alle grundstofferne til på fredag, men jeg bliver jo kun dygtigere hvilket jo er dejligt. I skolen har jeg fået den vane at købe lunch hver dag, dog er det ikke pizza og pommesfritter men chicken salad eller wrap hvilket er rigtig godt, så jeg savner ikke min danske madpakke. 

Jeg har også fået brev fra min søde veninde samt InterStudies min rejseorganisation. Der var bl.a. informationer om InterStudies Newsletter som de vil sender til os udvekslingsstudenter i løbet af året. Nu har vi snart homecoming hvilket er ugen op til min fødselsdag. Det er en uge med forskellige temaer bl.a. hippie day, nerd day, military day and spirit day. Desværre kommer jeg ikke til at opleve skolens homecoming football game fredag da vi tager fri fra skole og køre til Clemson hvor vi skal være hele weekenden (fra d. 5-8 okt - vi har også fri mandag) Lørdag d. 6 oktober på min fødselsdag skal vi se Clemson's football game, hvilket jeg glæder mig til. 
Håber alt går godt i Danmark, knus Julie  


lørdag den 8. september 2012

1 month !!

For blot en måned siden stod jeg i Copenhagen lufthavn med min familie omkring mig parat til 10 måneder som udvekslingsstudent i United States. Jeg forlod Danmark, mine venner, familien, de trykke rammer og de vante omgivelser. En beslutning der ville ændre mit liv. Tusinde tanker fløj i gennem mit hoved samt nervøsiteten om hvad der ville vente mig på den anden side var stor. Men det er en beslutning jeg bestemt ikke har fortrudt. Jeg nyder det amerikanske liv i skolen og i min værtsfamilie. Mine to værtssøstre og min værtsfar har taget rigtig godt i mod mig hvilket gør, at jeg nu føler mig "hjemme".

I morgen (søndag) starter jeg til tennis. Det har været en lang proces, men nu er alle papire samt fysisk test fra Danmark godkendt, så jeg glæder mig til at komme i gang. Med fastfood et par gange om ugen bliver det godt med motion selvom jeg dog har været ude at løbe. Der er ca. 15 piger på holdet og tre trænere, alle rigtig søde. Med træning hver dag, skal jeg nu nok lære det. Denne fredag stod den på football game again med "Cheerleaders" som tema. På trods af en stor regnbyge vandt vi, så der var rigtig god stemning. I dag har vi været på marked hvilket var rigtig varmt, men også sjovt at opleve. Der var mange boder med både mad og andre spændende ting. Vi endte med at spise nede ved vandet hvilket var dejligt. Ellers er jeg i gang med at skrive et politisk essay i US Government ud fra nogle af de taler vi har set. Det er en udfordring, men min lærer (som også er min områderepræsentant) har sagt, at jeg bare skal gøre det så godt jeg kan. Hun har også tilbudt mig, at komme med hendes familie til Clemson football game (college) i næste weekend. Min værtsfamilie tager til Myrtle Beach, så jeg ved ikke helt hvad jeg skal vælge.

At leve som udvekslingsstudent i en anden familie samt kultur er ikke kun en dans på roser, selvom det er rigtig spændende det meste af tiden. Det er en stor udfordring. Tilpasningen, sproget og ikke mindst at være så langt væk hjemme fra. At facebook eksistere er ikke altid kun en fordel. Det er nemt at skrive med venner og familie rettere sagt følge med i hvad der sker hjemme i Danmark. Det er de tidspunkter hvor savnet er stort. Dog forsøger jeg at finde den rette balance, da jeg samtidige har behov for at skype og skrive med familie og venner en gang i mellem. En måned betyder også, at det hele er begyndt at blive hverdag. Hermed ikke sagt at jeg ikke oplever nye ting, for det gør jeg. Det hele er bare ikke heeelt så nyt mere, hvilket jeg både ser som en fordel og ulempe.

I går fik jeg i øvrigt min første pakke fra familien. Vildt at den kommer helt fra Danmark, men den har også været undervejs i to uger. Har hørt at der også kommer et brev fra min søde veninde på efterskole, hvilket jeg glæder mig til. Altid dejligt med en hilsen om det så er over facebook eller på gammeldags maner. Jeg prøver at leve i nuet samt nyde mit ophold, da der nu kun er 9 måneder tilbage.
Jeg håber i alle har det godt hjemme i Danmark, knus.


søndag den 2. september 2012

Weekend, Labor day

Så er der gået endnu en uge her i United States og jeg er begyndt at falde til både i skolen og i min værtsfamilie. Jeg nyder hver dag, selvom tankerne tit flyver en gang forbi Danmark.

Fredag stod den på pep rally i 7th period hvilket var en rigtig sjov oplevelse. Her er alle samlede i gymnastiksalen for at øge school spirit op til football kampen. Både football holdet og cheerleaderne lavede et lille show hvorefter  vi hørte den amerikanske nationalsang og bad en bøn. Til sidst endte det med, at vi alle stod samlede inde på midten hvor vi hoppede og råbte deres kampråb. Til denne football kamp var temaet random costumes, så dem der havde lyst kom klædt i meget sjove kostumer. Vi spiste nogle piger sammen på en chicken restaurant inden kampen hvilket der var andre fra skolen der også gjorde, så vi fyldte næsten hele restauranten. Det var en meget spændende og tæt kamp, men desværre tabte INDIANS.

Lørdag var jeg med mine to værtssøstre Holden og Charlsy i Columbia for at shoppe. Mega fed mall, når man elsker at shoppe som jeg. Jeg fik både købt et par jeans, t-shirt, en lidt tykkere trøje og to sportstoppe. Vi spiste også frokost i centeret hvilket er skønt, da alle mad boderne er samlede på samme sted, så vi kunne vælge det vi hver i sær havde lyst til. Om aftenen stod den på live countrymusic hvorefter football kamp på storskærm med nogle af deres venner. De er rigtig søde og har sagt til mig, at hvis der bliver nogle problemer kan jeg altid komme til dem. Clemson som er det hold vi holder med vandt, så det var en god dag. I dag (søndag) har vi været hjemme ved deres faster og spise. Menuen stod på hjemmelavet burger med grillede STORE hakkebøffer og is til dessert. Rigtig lækkert! Efter var vi ude at se nogle fyre små hjemmelavede rumraketter af. Vejret her er rigtig skønt ca. 30 grader, så det nyder jeg når vi er udenfor. Dog er der nogle små sorte dyr i luften som til tider er ret irriterende, men de er selvfølgelig bedre end myg.

I morgen (mandag) har jeg fri fra skole, da det er Labor day hvilket er en amerikansk helligdag. Vi har ikke rigtig nogle planer, så dagen står på afslapning samt lektier. I denne uge skal jeg snakke med min skole og vise dem nogle papir fra min læge i Danmark, så jeg kan komme i gang med tennis. Det er noget med, at man skal have en fysisk test fra lægen eller noget, for at kunne starte til en sport. Jeg håber, at papirerne er i orden, men ellers har min værtsfar lovede at tage mig til læge og få lavet testen.

Valget er begyndt at fylde mere både i skolen og i min værtsfamilie. Jeg har bl.a. set nogle af talerne og har også til lektie i US Government at se en til på tirsdag. Jeg har også fundet ud af, at min værtsfamilie syntes Mitt Romney skal vinde. En anden ting der fylder meget, er alle de spørgsmål folk stiller mig omkring Danmark. Nogle af dem er ret sjove, så syntes lige i skal høre et par stykker.
You speak Dutch in Denmark, right? In what country is Denmark? Do you have MCdonald's and Burger King in Denmark.  

Jeg håber alt går som det skal i Danmark, knus

Shopping i Columbia