InterStudies

Jeg rejser med en dansk organisationen InterStudies hvilket jeg har været meget tilfreds med indtil videre. Min forældre og jeg var meget i tvivl om hvilken organisation vi skulle vælge, da de jo minder  meget om hinanden, men vores valg faldt på InterStudies. Jeg har både hørt gode og dårlige historier om InterStudies. Dog tror jeg ikke, at man finder nogen i denne branche der kun har gode anmeldelser.  

Hos InterStudies har du mulighed for at vælge mellem mange forskellige land bl.a. USA, England, Tyskland, Frankrig, Spanien og mange andre. Jeg har valgt et helt skoleår i USA efter 9. klasse, men jeg har læst om andre udvekslingsstudenter der er taget afsted efter deres første et år på gymnasium. Hos InterStudies fik jeg muligheden for at vælge om jeg ville placeres i nord, syd, øst eller vest USA. Du har ikke selv anden indflydelse på hvilken familie du får, da det er familien der vælger dig. De prøver at matche dig og din familie alt efter hvilken person du er, men de kan selvfølgelig ikke garantere at du kommer til at trives 100%. Jeg har ikke selv været ude i nogle problemer med min værtsfamilie eller andet, så jeg kan selvfølgelig ikke udtale mig om, hvordan de takler dette.

Jeg syntes, at InterStudies har været rigtig gode til at forberede os udvekslingsstudenter på hvordan vi skal takle forskellige problemer der kan opstå osv. De har bl.a. holdt forskellige møder for forældre og elever samt en camp uden forældre hvor du har mulighed for at høre andre udvekslingsstudenter fortælle om deres oplevelser.

Hvis du har lyst til at læse mere om InterStudies samt breve fra andre udvekslingsstudenter kan du gå ind på deres hjemmeside her: http://www.interstudies.dk

InterStudies camp C


Min gruppe 
Afsked efter en rigtig god weekend på bogensholmlejeren i Ebeltoft 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar