Jaaa så er det blevet fredag og der er nu kun 3 dage til Hawaii. Dette har været en travl uge fyld med test, lektier og sport, så hvor er det rart endelig at kunne gå på ferie. Jeg har i dag modtaget min Prom kjole og sikke et held, den passer perfekt! Jeg har i denne uge fået købt alt mit fodbold udstyr og haft min første træning. Det er så fedt og kan slet ikke vente til rigtig at komme igang, når jeg kommer hjem fra Hawaii. Min træner syntes jeg var rigtig god (ved ikke om det siger lidt om de andres niveau) så er sikke på, at jeg nok skal få spilletid i kampene. Desværre er vores første kamp mens jeg er afsted, men der er heldigvis mange andre kampe. Vi havde ikke træning i dag, så da jeg kom hjem fra skole fik jeg skypet med min veninde Sofie og derefter familien. Skønt lige at se dem og ikke mindst snakket lidt dansk. Her til aften var vi på restaurant hvilket var rigtig hyggeligt og nu står den bare på film, Skyfall med James Bond.
I går den 14. februar var det valentines day hvilket er helt overdrevet her ovre. Wall Mart har været fyldt med balloner, kort, roser, store afdelinger med candy og meget mere de seneste dage og da vi kom efter skole var alt næsten rippet fra hylderne. I løbet af skoledagen delte lærerne chokoladehjerter eller slikkepinde ud til os og jeg modtog også et sødt krus med rødt bånd og chokolade fra en af pigerne fra basket. I slutning af vores skoledag blev mange elever kaldt ned til kontoret for at hente roser, buketter, balloner som forældre eller kærester havde sendt. Da jeg kom hjem fra skole lå der en rigtig sød bamse, kort og chokolade på min seng fra min værts far hvilket gjorde mig rigtig glad.
Nu mangler jeg bare at få hævet lidt penge og pakket kufferten, og så er jeg ellers klar til Hawaii mandag morgen. Jeg må hellere smutte, Godnat Danmark!