lørdag den 16. marts 2013

Piano, Piano, Piano

I torsdags var jeg i Columbia sammen med 20 andre fra min High School, da der blev holdt en musik festival hvor man kunne komme og spille eller synge. Hver enkel kom skiftevis ind i et rum med en dommer hvor man blev bedømt. Der var forskellige kategorier og niveauer og jeg var i den med klaver og det højeste niveau. Jeg må sige, at det hele var lidt kaotisk da vi kom, da der var mange mennesker og mange af øve rummene var optaget. Heldigvis fandt jeg et og fik øvet lidt inden jeg skulle ind 10:35.   Vi havde hver et papir, dommeren skulle udfylde mens vi var inde og en kopi vi skulle aflevere, af det vi ville spille. Jeg var selvfølgelig nervøs inden, men det hele gik godt. En lille time efter kunne jeg hente mit papir dommeren havde udfyldt med både gode ting og konstruktiv kritik. Jeg fik en sølv medalje hvilket jeg er meget tilfreds med. Jeg vil få min medalje overrakt af vores musik lære til vores "awards day" i maj, så det vil glæde mig til. Det var en stor oplevelse at være med og se hvordan det hele foregik og hvor meget amerikanerne går op i musik og konkurrence.      


Ingen kommentarer:

Send en kommentar