One month left …
For blot 9 måneder siden stod jeg i
Copenhagen lufthavn med min familie omkring mig parat til at tage på udveksling
i United States. Jeg forlod Danmark, mine venner, familien, de trykke rammer og
de vante omgivelser. En beslutning der har ændret mit liv. Jeg husker de mange
tanker der fløj igennem mit hoved samt nervøsiteten om hvad der ville vente mig
på den anden side var stor. Jeg havde ventede i flere måneder, som blev til år
på at jeg skulle afsted, men sommeren gik hurtigt og inden jeg havde set mig om
skulle jeg vinke farvel til familie og venner. Processen med ansøgning havde
været lang og tankerne store. Flere vacciner hos lægen skulle bestilles og et
besøg forbi den amerikanske ambassade måtte jeg også. I April var jeg på en
forberedelse camp med andre udvekslingsstudenter fra samme organisation hvilket
var rigtig hyggeligt, men også en god forberedelse og ikke mindst har jeg kunne
lægge genkende til nogle af de dilemmaer der vil opstå i løbet af et
udvekslings år. Efter forberedelses weekenden følte jeg mig rigtig godt ”klædt
på” hvilket nok også har været med til, at jeg fik sådan en god start på mit
nye eventyr. De første dage og uger var fyldt med både små og store øjenåbnere
om livet i mit nye hjemland. Alt var anderledes i forhold til de vante danske
rammer. Jeg fandt ud af, at man holder hånden over hjertet når nationalsangen
bliver afspillet, at havregryn kaldes oatmeal og at meget mere end fastfood kan
rækkes ud af drive-through vinduet.
Udveksling
er alt. Udveksling er forandringer, udfordringer, glæder, tåre og grin. Du får
et helt nyt liv i et andet land med en ny familie, venner, skole, og
fritidsaktiviteter. Jeg prøvede både at spille tennis, basketball og soccer
hvilket har været helt fantastisk. Det var ikke kun godt med motion, men jeg
nåede også at blive god til de forskellige sportsgrene og så var det en god
måde at skabe nye venner på. Med omkring 800 elever på min skole er det ikke
til at tro, at jeg faktisk var den eneste udvekslingsstudent. Dette var både en
fordel og ulempe, da jeg nogle gange savnede andre i samme situation som jeg,
men på den anden side var jeg også ”speciel” hvilket har gjort at alle kender mit
navn og er meget interesseret.
Et
bærende ord der beskriver mit udvekslingsophold er forandring. Forandring hvad
angår livsstil, kultur og sprog, men det er også personlige forandringer. Du
lærer dig selv at kende, og finder ud af hvordan det føles at stå på egne ben uden
dem der hjemme, og nogen du kender. Det er udfordrende men en god følelse at
vide, at man faktisk er i stad til at finde frem til løsninger uden at være
afhængige af sine forældre. Da jeg skulle flyve til USA for første gang helt
alene var mit fly fra København forsinkede hvilket resulterede i, at jeg måtte
overnatte i New York alene indtil jeg kunne kommer videre dagen efter. Hvis jeg
havde vidst dette på forhånd ville jeg have sagt, at jeg ikke kunne gøre det,
men det hele gik godt og folk i lufthavnen var søde til at hjælpe mig. Må sige
at jeg var lidt stolt af mig selv, da jeg endelig var fremme hos min
værtsfamilie i South Carolina efter en lang flyrejse. Udveksling er at vokse op
på mange forskellige måder. Der hjemme vaskede min mor altid mit vasketøj som
mange unge i min alder nok kan lægge genkende til hvor i mod jeg her vasker det
selv og lægger sammen. Ligesom der hjemme hjælper jeg også til i min værts
familie med at lave mad, tømme opvaskemaskinen og vaske op. Syntes ikke det er
meget de forlanger af mig i forhold til, at de har åbnet deres hjem i hele 10
måneder for mig. De er også søde til at betale når vi er ude på restaurant og
andre steder hvilket jeg heller ikke tager forgivet.
Udveksling
er tanker. Hele tiden. Om alt. Tanker om hvorfor du er her og ikke hjemme hos
familien i Danmark. Hvordan det bliver når du kommer hjem. Hvordan de
forskellige vil reagere når de ser dig igen efter 10 måneder. Jeg husker
tydeligt alle tankerne der fløj igennem mit hoved da jeg sad i flyet mod USA.
Kunne jeg nu klare det hele? Ville min værts familie tage godt i mod mig og
kunne jeg finde ud af fagene i skolen? Jeg havde mange bekymringer om hvad der
ville vente mig, men var samtidige utrolig spændt og glad for, at jeg havde
fået den store mulighed at leve et år i et andet land. Uger blev til måneder og
som tiden er gået er mit engelsk også blevet bedre. Som min far ville have sagt
kunne jeg ikke tælle til 10 på engelsk inden jeg tog afsted haha. Jeg forstår
for det meste alt undervisningen i skolen, læser bøger på engelsk og lægger
pludselig ikke mærke til, at alt tv og film er på engelsk uden undertekster. Selvfølgelig
er der stadig nye ord, grammatik osv. jeg kan blive i tvivl om, men jeg kan
stadig leve en hverdag i et engelsktalende land uden problemer.
Selvom
et udvekslings år er fedt er det ikke kun en dans på roser hele tiden. Det er
hjemve, prøve at være glad og udadvendt hele tiden, awkward stilhed, føle
skyldig fordi du ikke lige fik skrevet eller skypet med dem der hjemme eller
fordi du gik glip af noget med din værts familie fordi du skypede. I løbet af
mit ophold har der været timer og dage med hjemve hvilket ikke kan undgås når
man er af sted i 10 måneder. Du lære utroligt meget om dig selv på kort tid og
finder ud af hvor meget alle dem der hjemme betyder for dig og hvor dejligt et
land Danmark er. Ting man tit bare tager forgivet kommer man virkelig til at
sætte pris på når man er så langt væk. Det var specielt hårdt da julen nærmede
sig, men heldig som jeg var havde min familie sendt en stor pakke med
julesmåkager, gaver og dansk julepynt som jeg fik præsenteret for min
amerikanske familie. Min værts farmor forsøgte sig også med dansk risalamande hvilket
blev rigtig godt og vi åbnede lidt gaver den 24 december.
Om
få uger vil jeg begynde at tage alle mine billeder ned, pakke mit tøj, minder
og oplevelser væk for nu og åbne mine gamle drømme som har været
pakket væk for dette år. Jeg skal tilbage til min familie og mine venner,
tilbage til mit gamle liv, men som en ny person der har udviklet sig på
forskellige måder. Ting der var vigtige for et år siden har pludselig ikke
betydning mere, og ting jeg dengang ikke tænkte over har pludselig fået stor
betydning. Mange siger, at den sværeste del af at være udvekslingsstudent er at
afbalancere de to helt forskellige verdener. Hvad skal man holde fast på og
hvad bliver man nød til at efterlade? Ligesom da jeg ankom for 9 måneder siden var
jeg nød til at finde styrke og overbevisning frem til at tilpasse mig en ny
verden og hverdag. Om få uger vil jeg gøre det samme igen og jeg er ikke i
tvivl om, at jeg nok på en eller anden måde skal finde min plads mellem disse
to verdener.
Jeg
glæder mig til at komme hjem til min familie, venner, hus, mit værelse, dyne, rugbrød,
jordbærtærter, koldskål, lakrids, min cykel og røde postkasser. Ja, jeg glæder
mig til at komme hjem til Danmark. Det bliver skønt at se alle igen ikke bare
over en skærm, men actually være i stand til at føle og give et kæmpe kram. Jeg
skal flyve d. 4 juni fra South Carolina med mellemlanding i både Atlanta og
Paris og hvis alt går som det skal skulle jeg gerne ankomme onsdag formiddag d.
5 juni i Copenhagen lufthavn.
Mit
udvekslingsophold er noget jeg aldrig vil glemme og noget der altid vil være en
del af mig. Det er kun en selv der bestemmer hvor fedt ens udvekslingsophold
skal blive, jo mere arbejde du lægger i jo større er udbyttet ligesom med så
meget andet. I gennem min værts familie, nye kammerater og skolen har jeg lært
den amerikanske kultur at kende indefra på både godt og ondt. Jeg har haft det
mest fantastiske år nogensinde, men samtidigt har det også været det hårdeste
og mest udfordrende år. Jeg har ikke på noget tidspunkt fortrudt min beslutning
om at tage af sted og kan kun anbefale det til andre. Det er med blandede
følelser at jeg nu kan sige, at jeg om præcis en måned sætter mig ind i flyet
på vej hjem til Danmark. Jeg skal forlade mine bedste venner for at tage hjem
til mine bedste venner. Kan slet ikke forstå hvor hurtigt det hele er gået og
hvor dagene er blevet af, men når jeg tænker over det og kigger tilbage på alle
mine billeder har jeg fået utrolig mange oplevelser. Ligesom med så meget andet
er det hårdt at skulle acceptere, at det hele bare er endnu en periode i ens
liv som aldrig kommer tilbage. I'm looking back to my exchange and realizing
that it feels like it was just an awesome dream.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar