søndag den 24. marts 2013

Prom 2013 ♥

I fredags d. 22 marts havde vi Prom på min High School for Juniors og Seniors. Hele ugen op til havde vi Juniors brugt på at dekorere vores gym. med temaet Hollywood. Vi skulle hver arbejde tre timer for at få lov at deltage, men det var egentlig rigtig hyggeligt. Vi blev færdig torsdag aften og var alle godt tilfreds med resultatet. Jeg havde nogle uger i forvejen modtaget min Prom kjole, som jeg havde bestilt på nettet og heldigvis passede den. Fredag aften inden mødtes jeg med en gruppe fra skolen, da vi skulle have taget billeder. Vi tog billeder at Reen's hus (en af pigerne fra skolen) og alle forældrene kom også. Dørene blev åbnet klokken 8:30 pm. hvor vi også fik taget billeder af en fotograf. Selve Prom var faktisk bedre end forventede. Der var en DJ så vi fik dansede lidt, snakket og så blev Senior Prom Queen og King kåret. En af udvekslingsstudenterne fra sidste år var også med, da hun var og besøge hendes værtsfamilie. Rigtig sød pige fra Tyskland som jeg også fik snakket lidt med i løbet af aftenen. Lige nu sidder jeg i lufthavnen og venter på mit fly til Orlando, Florida hvor jeg skal nyde min Spring Break sammen med en masse andre udvekslingsstudenter. Her regner det men i følge DMI skulle vi gerne få sol i Orlando hele ugen. Jeg vil smutte fortsat god påskeferie til jer i Danmark og min familie som er på skiferie i Frankrig, knus.
 

onsdag den 20. marts 2013

TIME is passing by way too fast!

There is now only 2 months, 2 weeks and 1 day until I'm back in Denmark. I've been here for seven months already, it's weird how fast the time has gone by. I've already played a lot of soccer games, Prom is friday and Spring Break is coming.. SOON!  

Som jeg tidligere har nævnt er jeg begyndt på fodbold da basket sæsonen sluttede i starten af februar. Jeg savner basket lidt men må også sige, at det er sjovt at spille fodbold og dejligt at det foregår udenfor nu hvor temperaturen er begyndt at stige. Vi havde i sidste weekend temperaturer helt op til 25 grader hvilket også resulteret i en rød skulder da vi var ude og se Holden spille softball. Jeg har selv ca. to kampe hver uge og ellers bare træning. Ellers er min tid efter skole og træning gået med at arbejde i vores gym. da vi har Prom på fredag. Det er os Juniors der har valgt vores tema som er Old Holywood, så vi skal stå for at gøre det hele klar. Vi skal hver arbejde tre timer for at må komme med til Prom. Temaet er hemmeligt for seniors, så det bliver sjovt at se hvad de siger. Jeg syntes allerede det ser rigtig godt ud, men skal selvfølgelig nok prøve at få taget nogle billeder som jeg kan dele. Fredag morgen skal alle Juniors mødes i gym. for at sikre at alt er klar og ellers har vi bare fri indtil dørene bliver åbnet 7:30 pm. Jeg vil også se om jeg ikke kan nå at få lavet negle, da vi jo har fri hele dagen til at gøre os klar. Søndag går turen til Orlando, Florida hvor jeg skal nyde spring break i en uge. Jeg skal afsted med en gruppe af andre udvekslingsstudenter hvor vi bl.a. skal i Disney World og Sea World. Glæder mig sååå meget! Nu nærmer påsken sig også og vil derfor lige være på forkanten og ønske jer alle en rigtig glædelig påske hvis jeg ikke får skrevet inden da. Knus Julie

                                                      A picture is worth a thousand words  


lørdag den 16. marts 2013

Piano, Piano, Piano

I torsdags var jeg i Columbia sammen med 20 andre fra min High School, da der blev holdt en musik festival hvor man kunne komme og spille eller synge. Hver enkel kom skiftevis ind i et rum med en dommer hvor man blev bedømt. Der var forskellige kategorier og niveauer og jeg var i den med klaver og det højeste niveau. Jeg må sige, at det hele var lidt kaotisk da vi kom, da der var mange mennesker og mange af øve rummene var optaget. Heldigvis fandt jeg et og fik øvet lidt inden jeg skulle ind 10:35.   Vi havde hver et papir, dommeren skulle udfylde mens vi var inde og en kopi vi skulle aflevere, af det vi ville spille. Jeg var selvfølgelig nervøs inden, men det hele gik godt. En lille time efter kunne jeg hente mit papir dommeren havde udfyldt med både gode ting og konstruktiv kritik. Jeg fik en sølv medalje hvilket jeg er meget tilfreds med. Jeg vil få min medalje overrakt af vores musik lære til vores "awards day" i maj, så det vil glæde mig til. Det var en stor oplevelse at være med og se hvordan det hele foregik og hvor meget amerikanerne går op i musik og konkurrence.      


tirsdag den 5. marts 2013

Junior field trip

I dag var vi på vores Junior field trip til Columbia som er South Carolinas statecapital. Columbia ligger ca. 30-40 min. væk fra Orangeburg hvilket er den by jeg bor i. Vi tog alle afsted i bus fra skolen 8:30. Da vi ankom startede vi med at se Nikki Haley som er Governor of South Carolinas hus. Rigtig flot hus hvor vi også fik en lille rundvisning. I løbet af dagen fik vi tid til at spise i Columbia - vi endte op på "Five guys burgers and fries" ja, det er jo USA. Efter det tog vi til SC State House hvor vi også fik en rundvisning. Vi så også selve Governor Nikki Haley som var på arbejde og som en af de eneste fik jeg lov at få taget et billede med hende. Alt i alt en rigtig spændende og hyggelig dag.

fredag den 1. marts 2013

Just Another Day In Paradise

ALOHA - Nu er det ved at være et par dage siden jeg kom hjem fra en helt fantastisk tur til Hawaii, så syntes derfor det måtte være tid til et nyt blogindlæg inden der sker en hel masse nyt i marts.

Mandag 18. februar - Dag 1
Som jeg har skrevet før rejste jeg med en af mine danske veninder Ida, som også er med samme organisation som jeg. Min tur startede mandag morgen hvor min værts far kørte mig til Columbia lufthavn. Jeg skulle flyve alene fra Columbia til Chicago hvor jeg ellers mødtes med Ida. Det hele gik godt jeg fik tjekket min bagage ind hele vejen til Hawaii og udleveret boarding pass til turen. Efter at have taget flyet alene et par gange før gik det hele uden problemer. Flyrejsen var lang men vi hyggede os og fik snakket en del om alle USA's finurligheder. Vi blev mødt i Hawaii lufthavn af en MPD tour guid som tog godt i mod os hvorefter vi blev kørt til vores hotel ca. 40 minutter væk. Vi ankom til hotellet omkring klokken 5, så da vi have fået vores værelse og lidt at spise var det ellers i seng. Jeg kom til at bo på værelse med Ida fra Danmark, Ronja fra Sverige og Paula fra Norge rigtig søde piger.


Tirsdag 19. februar - Dag 2
Tirsdag morgen stod vi tidligt op, da vi alle skulle på ø-rundtur i bus. Ida og jeg havde pakket en lækker madpakke dagen før som vi kunne have med. På turen fik vi set en masse lækre strande, pineapple plantation og en nut-farm hvor vi fik smagt mange forskellige nødder. Det var rigtig lækkert og jeg fik også købt nogle med hjem til min værtsfamilie. Vi var også forbi en is butik med specielle is hvor Obama plejer at komme når han er på Hawaii (bonus-info). Ellers fik vi et par timers afslapning på stranden og om aftenen var vi ude at spise.


Onsdag 20. februar - Dag 3
Onsdag stod vi igen tidligt op da vores værelse havde meldt os på den tidlige snorkeltur. Vi var omkring 50 udvekslingsstudenter, så vi blev delt op i to hold hvilket fungeret rigtig godt. Det lyder måske som en rigtig stor gruppe, men det føltes ikke sådan da vi havde meget fritid i løbet af ugen hvor vi bare var omkring 8 piger der gik sammen. Vi fik snorkledet lidt og set en masse forskellige fisk og en havskilpadde, men desværre var der meget vind denne dag, så det kunne godt føles lidt koldt. Om aftenen mødtes vi alle sammen hvor vi tog på pizza restaurant.


Torsdag 21. februar - Dag 4
Torsdag kunne vi sove lidt længe, da det eneste der var på programmet var surfing. Vi var delt op i grupper med fem hvor hver gruppe havde en surf instruktør til at hjælpe. Det var super fedt og rigtig sjovt at prøve, og det skal lige siges, at jeg også kom op og stå et par gange. Ellers havde vi bare tid til at ligge ved stranden og om eftermiddagen var vi ude at shoppe i alle de lækre butikker. Vi mødtes også ved stranden hvor vi hørte musik og skulle lære at danse hula.


Fredag 22. februar - Dag 5
Vi stod tidligt, tidligt, tidligt op og så var det ellers med bus hele gruppen da vi skulle på morgenvandring på en vulkan. Det var rigtig smukt og vi så solen stå op mens vi gik. Da vi kom til toppen fik vi også taget billeder af den smukke natur, vandet og byen. Turen i alt var omkring 2 km. så vi var allerede hjemme igen klokken 9 hvor vi fik serveret brunch med rigtige amerikanske pandekager. Resten af dagen brugte vi på stranden indtil vi skulle mødes, da vi skulle til en Luau som er en Hawaiiansk fest. Vi var mange forskellige gruppe mødt op og i forskellige aldre. Stedet var virkelig hyggeligt, helt idyllisk og lige ned til vandet. Vi sad ude og spiste med fødderne i sandet. Der var stor buffet med rigtig lækkert mad og i mens vi spiste blev der vist show. Vi piger var også oppe og skulle prøve at danse hula dans - rigtig sjovt men ikke lige så nemt, som det ellers så ud til.

    
Lørdag 23. februar - Dag 6
Om formiddagen var vi på en catamaran og igen delt op i to grupper. Turen varede omkring en time hvilket var helt perfekt, men desværre måtte vi ikke bade der fra. Jeg fik også købt et gruppe billede, som vi fik taget foran båden. Om aftenen gik vi tur langs stranden hvor vi så solnedgangen samt blev der vist fyrværkeri.

Søndag 24. februar - Dag 7 
Dette var vores sidste hele dag på Hawaii. Der var ingen planer så Ida og jeg tog i fitness om morgnen hvorefter vi spiste morgenmad og tog til stranden. Rigtig afslapning og ingen stres. Om aftenen mødtes vi alle hvor vi spiste på HardRock Cafe. Jeg fik en stor HardRock burger som smagte rigtig godt. Vi fik gået vores sidste aftentur i byen inden vi skulle mødes på hotellet og have infomøde omkring vores hjemrejser. I løbet af hele ugen var der et board i receptionen med alt hvad vi skulle lave den kommende dag samt hvilke tidspunkter vi skulle mødes. Det hele fungeret rigtig godt både med aktiviter og fritid, så man også havde tid til at gøre, hvad man ellers gerne ville.

Mandag 25. februar - Dag 8
Hjemrejsedagen kom og vi fik pakket vores kufferter, gjort rent på vores værelse og sagt farvel. Nogle skulle afsted tidligt om morgenen mens Ida og jeg havde hele dagen, da vi først skulle afsted ved 5 tiden. Vi tog til stranden sammen et par timer hvor vi fik nydt den sidst sol og spist den sidst is. Vi var også forbi en restaurant sammen med to andre piger hvor vi fik den bedste cheesecake. Tror der var omkring 50 man kunne vælge mellem og de smagte virkelig godt. Det var helt sørgeligt da det endelig blev vores tur til at sige farvel. Vi havde virkelig haft meget sjov sammen og nået at blive rigtig tætte på bare en uge, men heldigvis kan vi stadig holde kontakten på facebook.

Hjemrejsen var lang og jeg fik ikke sovet meget, men heldigvis gik det uden de store problemer og forsinkelser. Nu er jeg tilbage i skole igen og spillede min første fodbold kamp dagen efter jeg kom hjem. Jeg blev taget godt imod både af min værtsfamilie og i skolen, men jeg savner stadig solen, vandet, naturen og alle de andre udvekslingsstudenter. Dette har været en af de fedeste oplevelser jeg har haft og jeg ville bestemt ikke have været foruden.

Just hang loose and just have fun. Sipping on a drink and lyin' in the sun. Don't try to fight it, there ain't no use. When you're in Hawaii you should just hang loose

fredag den 15. februar 2013

Valentines Day

Jaaa så er det blevet fredag og der er nu kun 3 dage til Hawaii. Dette har været en travl uge fyld med test, lektier og sport, så hvor er det rart endelig at kunne gå på ferie. Jeg har i dag modtaget min Prom kjole og sikke et held, den passer perfekt! Jeg har i denne uge fået købt alt mit fodbold udstyr og haft min første træning. Det er så fedt og kan slet ikke vente til rigtig at komme igang, når jeg kommer hjem fra Hawaii. Min træner syntes jeg var rigtig god (ved ikke om det siger lidt om de andres niveau) så er sikke på, at jeg nok skal få spilletid i kampene. Desværre er vores første kamp mens jeg er afsted, men der er heldigvis mange andre kampe. Vi havde ikke træning i dag, så da jeg kom hjem fra skole fik jeg skypet med min veninde Sofie og derefter familien. Skønt lige at se dem og ikke mindst snakket lidt dansk. Her til aften var vi på restaurant hvilket var rigtig hyggeligt og nu står den bare på film, Skyfall med James Bond.    

I går den 14. februar var det valentines day hvilket er helt overdrevet her ovre. Wall Mart har været fyldt med balloner, kort, roser, store afdelinger med candy og meget mere de seneste dage og da vi kom efter skole var alt næsten rippet fra hylderne. I løbet af skoledagen delte lærerne chokoladehjerter eller slikkepinde ud til os og jeg modtog også et sødt krus med rødt bånd og chokolade fra en af pigerne fra basket. I slutning af vores skoledag blev mange elever kaldt ned til kontoret for at hente roser, buketter, balloner som forældre eller kærester havde sendt. Da jeg kom hjem fra skole lå der en rigtig sød bamse, kort og chokolade på min seng fra min værts far hvilket gjorde mig rigtig glad.

Nu mangler jeg bare at få hævet lidt penge og pakket kufferten, og så er jeg ellers klar til Hawaii mandag morgen. Jeg må hellere smutte, Godnat Danmark!

søndag den 10. februar 2013

Februar?

Er det allerede februar? Jeg kan ikke tro, at jeg allerede er i gang med min syvende måned her i United States. Den sidste måneds tid er fløjet afsted og jeg er sikker på, at denne vil gå mindst lige så hurtig. Den første weekend i februar havde vi vores anden Cotillion også kaldet winterdance for alle Juniors og Seniors. Til vores Fall dance i oktober var det os Juniors der skulle have lange kjoler på, mens det denne gang var Seniors. Holden min værtssøster fik sat hår hos en frisør og vi fik begge lagt makeup hvorefter vi tog hjem til en af pigerne fra årgangen hvor vi fik taget billeder inden vi skulle på restaurant. Dørene blev åbnet klokken 8 pm. hvor vi fik taget billeder og så varede det ellers til klokken 11 hvorefter jeg kørte med Chloe hjem til Maggie hvor vi så Paranormal activity og hyggede. Næste morgen vækkede hendes mor os, som havde lavet rigtig amerikanske pandekager, som vi fik til morgenmad. Jeg blev hentede hurtigt efter, da vi skulle hjem til deres farmor og spise lunch. Som i nok ikke har undgået at høre var dette også aftenen hvor der blev vist Super Bowl i tv. Vi holdte et Super Bowl party hvor naboer og venner var inviteret og selvfølgelig var der masser af mad. Den bedste del af Super Bowl syntes jeg dog var de specielle reklamer, men også vildt at tænke på, at en reklame på 30 sek. koster omkring $ 4 million.

Her på det sidste er meget af min tid gået med skole og basket. Jeg har trænet hver dag og vi skal nu spille JV Championship på tirsdag hvilket bliver spændende, men også lidt sørgeligt at basket så er slut. Jeg har nydt det rigtig meget, nået at blive god til basket og fået en masse søde venner. På torsdag starte jeg på fodbold som vi kender det i Danmark. Jeg skal lige have købt mig et par fodboldstøvler og så er jeg ellers klar. Jeg har også fået bestilt min PROM kjole!! Ikke helt billigt men.. Vores Prom bliver holdt fredag d. 22 marts med Old Hollywood som tema hvorefter vi får en uges spring break, kan slet ikke vente. Hele ugen op til Prom skal bruges på at dekorere vores gym, kantine osv. men skal nok fortælle mere når den tid kommer. I morgen er der præcis en uge til, at turen går til Hawaii, og jeg glæder mig helt vildt. En uge med snorkling, surfing, solbadning, hula dance og afslapning kan ikke komme hurtigt nok. Mit næste blogindlæg bliver nok først skrevet når jeg kommer hjem fra Hawaii, men så skal i nok få en uddybning af hvad vi har lavet de forskellige dage samt en masse billeder. Jeg håber i alle nyder jeres vinterferie hjemme i Danmark, knus Julie
   

søndag den 20. januar 2013

Back to school

Efter flere opfordringer tager jeg mig nu endelig sammen til et nyt blog indlæg om hvordan det hele går "ovre here." Jul og nytår er forbi og det er tydeligt at mærke, at 2nd semester for alvor er begyndt. Der er ikke store ændringer i mit skema, da de fleste fag er for et helt skoleår. Mit skema for 2nd semester ser således ud. 1st period: Music Appreciation med Mrs. S. Sullivan. 2nd period består af Algebra II med Mrs. S. Hartzog. I 3rd period har jeg Study Hall med Mrs. R. Craft hvor jeg har tid til at lave lektier. Der er ofte mange lektier, da vi har det samme skema hver dag. 4th period består af US History med Mrs. T. Sandifer. 5th period består af Eng II med Mrs. N. Boland. Lige nu er vi i gang med at læse "The Great Gatsby" samt har vi et to ugers engelsk grammatik kursus. I 6th period har jeg US Government med Mrs. R. Craft. Ud over at følge vores government bog er vi også i gang med at læse "Abes Story, A Holocaust Memoir" hvor man høre Abraham Korn fortælle om hvordan Nazisterne invaderede hans hjemland Polen. Ellers er der ikke sket det helt store vedr. skolen. Jeg får dog spillet en masse basket og vi har pludselig ikke mange uger tilbage, da vores sidste kamp allerede er den. 8 februar hvorefter jeg så skal starte til soccer, hvilket jeg også glæder mig til. Det er lidt sørgeligt, men jeg vil nyde de sidste par uge med træning og kampe.

Jeg har også fået bestilt min class ring som er designet personligt til mig. Vi havde nogle ude på skolen, som hjalp med størrelse, farve, symbol osv. I april har vi class ring cermony hvor vi får dem udleveret hvilket jeg glæder mig rigtig meget til. Den første weekend i februar skulle jeg rigtig have været på ski med min youth gruppe hvilket desværre er blevet aflyst, da vi har vores winter dance med skolen. Vi har dog snakket om, at tage på en river tur i marts. Jeg er ikke helt sikker på hvilken kjole jeg skal have på til vores winter dance men regner med, at jeg kan låne en lige som sidst. I denne weekend har vi været i Charleston og kigge på Prom kjoler. Jeg fik prøvet nogle stykker og fundet min størrelse, men har ikke fundet den helt rette kjole endnu. Jeg har dog set en rigtig flot mørkeblå på nette, men vil kigge lidt videre inden jeg bestiller den. I dag har vi været hos deres farmor og spise lunch og om aftenen på mexikansk restaurant med youth gruppen. Charlsy er flyttet på college i Clemson hvilket er ca. 3 timer væk men hun var dog hjemme denne forlængede weekend, da vi også har fri mandag fordi det er Martin Luther King day.

Vinteren i South Carolina har været meget mild og uden sne. I sidste uge havde vi temperature på op til 25 grader, men det skiftede hurtigt og nu ligger den på omkring 13-15 grader igen. Jeg er også begyndt at tælle dage ned til min Hawaii tur. Jeg er super spændt og kan slet ikke fatte hvor heldig jeg har været! Jeg rejser med min amerikanske organisation ISE som arrangere forskellige ture for udvekslingsstudenter i USA. Som tidligere nævnt skal jeg rejse med min veninde fra Danmark hvilket er meget betryggende. Min flybillet er bestil og programmet for turen er modtaget. Vi har bland andet surfing, snorkling, shopping, en masse forskellige strande vi skal besøge, dance party, Island Circle Tour by motorcoach, Hiking Diamond og ja listen fortsætter. Er sikker på, at det bliver en tur med masser af sjov.

Slutter nu men vil lige sige en stor tak for alle breve og beskeder det varmer alt sammen. Til familie og venner savner jer, men vi ses om præcis 4 måneder, 2 uger og 1 dag :-)
Kærlighed til jer alle fra United States

tirsdag den 1. januar 2013

Happy New Year 2013

Så blev det også år 2013 her i United States og jeg kan med en forundret mine sige, at jeg er halvvejs igennem min tid som udvekslingsstudent. Jeg må ærligt indrømme, at år 2012 er gået alt for stærkt. Når jeg kigger tilbage på året der er gået har det været fyldt med udfordringer og glæder. Jeg blev bl.a. færdig med folkeskolen hvilket pludselig gik meget stærkt. Jeg kan godt mærke, at jeg savner min klasse og vennerne, men prøver stadig at holde kontakten med nogle stykker. Og ja, så tog jeg det store skridt videre fra lille Tilst og er rejst ud for at opleve verden på egen hånd. Jeg har fået en amerikansk familie og ikke mindst fået kendskab til en ny kultur og mødt en masse nye mennesker. Det kan ikke beskrives, men det er en stor oplevelse der vil være med mig hele livet.

Nytårsaften her var langt fra hvad jeg kender den i Danmark med Champagne, pynt og kransekage. Jeg startede dagen ud med baskettræning hvorefter jeg tog hjem og pakkede min taske. Jeg var blevet inviteret i byen af Maggie fra skolen og min ældste værtssøster Charlsy var blevet inviteret af hendes søster til deres new years party. Min anden værtssøster Holden havde en aftale med nogle andre veninder, så hun tog hjem til dem i stedet. Da vi ankom fik vi chips og cola hvorefter dem der havde lyst kunne prøve at skyde med deres våben. Det var våben til at skyde ænder med, så vi sendte en orange ting op i luften, som man så skulle prøve at ramme. Det lyder måske lidt voldsomt, men der var voksne til stede hele tiden og kontrol over det hele. Da de bor i et stort hus og har deres egen farm var der ikke naboer der blev forstyrret af larmen. Til forret fik vi østers og efter det gris som hendes far havde grillede det meste af dagen. Det hele smagte rigtig godt og vi sluttede af med brownie til desert. Vi var syv som jeg kendte fra skolen og ellers var det hendes søsters venner og noget familie. Om aftenen hyggede vi med bål, og til midnat så vi kuglen falde live fra New York.

Idag har vi været hjemme hos deres farmor og holde New Years Eve hvor vi spiste og så nytårsparade. Det var rigtig hyggeligt, men man kunne godt mærke, at folk var trætte oven på igår.
Mellem jul og nytår spillede jeg basket turnering hvor vi vandt en stor pokal til skolen.  
Jeg håber, at i lige som jeg er sprunget ind i det nye år med fornyet glæde og energi. Jeg er i hvertfald klar til næste semester. Vi starter i skole den 3 januar, så jeg vil nu nyde mine sidste dages ferie.

Indian Basketball
Happy New Year !!
Jeg er klar på et nyt år med en masse nye og spændende oplevelser. I februar tager jeg et smut til Hawaii og til juni står der Danmark på flybilletten, og så er jeg klar til gymnasium.
Vi ses om 5 måneder - Nytårshilsnen Julie

onsdag den 26. december 2012

My American Christmas

Så blev det endelig jul her i USA hvilket har været en meget anderledes, men en god oplevelse. Den 24 december var en dag fyldt med mange følelser og tanker. Det siges, at juleaften skulle være den håreste dag på hele året og jeg er indtil videre enig. Det var hårdt og meget mærkeligt ikke at være hjemme med familien på denne aften. Selvom det var svært, forsøgte jeg at holde afsted til facebook, der var fyldt med flotte jule billeder. Jeg fik skrevet lidt med min familie der holdte jul hos min farmor og farfar. Det var hyggeligt lige at høre fra dem og ønske glædelig jul. Hen på eftermiddagen tog vi hjem til deres farmor hvor vi skulle fejre Christmas eve. Vi fik som altid rigtig god mad, dog var det ikke en stor flæskesteg eller and men mere små retter. Der var bl.a. danske frikadeller, kyllingespyd, fried rejer og meget mere. Om aftenen fik vi lov at åbne gaverne under træet fra deres farmor og faster.

Julemorgen den 25 december blev jeg vækkede af min værtssøster Holden som kom løbende ind på mit værelse og sagde "Merry Christmas". Vi tog vores grimme nattøj eller sparkedragt på som vi havde købt i Wall Mart dagen før. Det er nu en meget hyggelig tradition med et nyt sæt nattøj dagen før julemorgen. Som en anderledes tradition i forhold til Danmark åbnede vi alle vores gaver da vi vågnede. Jeg fik utrolig mange og flotte gaver både af min amerikanske familie og familien i Danmark. Det var meget overvældende og ikke dårligt sådan at have to familier i år. Efter det gjorde vi os klar, da vi skulle hjem til deres faster og spise frokost. Der var bl.a. dansk ris a l'amande og hjemmelavet kirsebærsovs som deres farmor havde lavet. Det var rigtig godt og jeg fik også lidt med hjem heh. Som en lille julegave og tak gav jeg hende en bog om Danmark i billeder, som jeg havde haft med hjemmefra. Hen på aftenen tog vi et smut forbi deres mors familie, som de heller ikke havde set i lang tid. Jeg fik for første gang hilst på dem og de virkede søde. Da vi kom hjem spillede vi "Fact or Crap"som jeg havde købt til familien som en lille ekstra gave. Det var rigtig sjovt og vi hyggede os.

hahaha vores nattøj !!
Jeg har haft en god jul og oplevet anderledes traditioner. Der hjemme spiser vi stor middag, danser om juletræ og synger og om aftenen åbner gaver. Det har der ikke været meget af i år, men det har bestemt ikke gjort den dårlig bare anderledes. I dag står den på ren afslapning og d. 27, 28 har jeg basket stævne. Det bliver godt med lidt motion. Jeg håber i alle havde en rigtig god jul og nyder juleferien.
Mange knus Julie  

lørdag den 22. december 2012

Christmas time ♥

Så er det ved at være lang tid siden jeg skrev sidst og der er nu kun 3 dage til jul. Jeg har i løbet af december måned modtaget mange julegaver som bare ligger og venter på at blive åbnet, men jeg må nok hellere vente til den. 25 december. I starten af december havde vi Christmas Program for alle elever såvel som lærer og forældre på skolen. Der blev spillet forskellige julesange og vist et fint jule teaterstykke. Jeg har også modtaget "Newsletter" fra min danske organisation InterStudies. Det indeholdte både breve fra andre elever, update omkring hvad der foregår i Danmark, juleopskrifter og en flagkrans med danske flag til juletræet. Dog er den ikke kommet op på vores juletræ, men den pynter på mit værelse sammen med alt mit andet danske julepynt. Det var en stor success og jeg glæder mig allerede til at læse det næste brev. Mine to amerikanske søstre og jeg har også haft en jule shopping dag i Columbia som er South Carolinas state capital hvor vi fik købt gaver til min værtsfar. Hørte fra min familie i Danmark, at de også har modtaget alle de julegaver jeg havde sendt. Dejligt de endelig er nået frem efter godt tre uger med posten. Det er skønt at have to familier at købe gaver til i år, men også dyrt for pengepungen.

Jeg havde også et par rigtig hyggelige dage hos deres farmor hvor vi overnattede sidste weekend. Pigerne sov hos deres farmor fra fredag til søndag, men da jeg havde en basketkamp fredag blev jeg først kørt hjem til dem lørdag morgen. Dette var min første ude basketkamp hvilket gik rigtig godt, vi vandt. Inden kampen spiste vi alle sammen hvorefter vi tog deres activity bus, som er ligesom en school bus (man sidder ikke særlig godt). Vores kamp var i Columbia, så det tog en lille time inden vi var fremme. Det var sjovt at se en anden highschool og opleve deres school spirit. At der er cheerleaders til hver basketkamp gør det bare endnu sjovere. Der var også mange elever fra min HighSchool mødt op for at heppe. Vores tema for aftenen var find Holger, så vi havde alle hvide trøjer på, mens en af drengene havde en rød og hvid stribede og en sød hue på. Begge varsity kampe var rigtig spændende og lige, men heldigvis vandt vi. Jeg var med bussen hjemme igen omkring klokken 11 pm, så det var en rigtig lang men god dag. Som mange nok ved har der været endnu et school shooting i United States denne gang Connecticut. Det har påvirket mange, alle flag rundt om har været på halvt, vi holdte et minut stilhed før basket kampen fredag og så er snakken både i medierne og her i familien gået omkring "The right to keep and bear arms" Jeg syntes selv det er sørgeligt, at amerikanerne har behov for våben for at føle sig sikre. Min værtsfarmor diskuterede det lidt med mine amerikanske søstre, da hun heller ikke kan se mange fordele ved denne rettighed. Da vi kom hjem kunne jeg efterfølgende høre, at de var meget uenige med hende, så tror ikke det er et emne jeg vil gå ind og diskutere men i stedet lytte og hvis, skal jeg nok tænke mig om inden jeg siger alt for meget.

I tirsdags d.18 december fik vi juleferie hvilket var rigtig skønt ovenpå vores første semester eksamen. Vi havde dog stadig baskettræning onsdag og torsdag. Torsdag havde vi en slags juleafslutning hvor vi skulle have en gave med til den person som vi havde trukket. Jeg havde købt en Clemson t-shirt til Darla, da jeg ved hun er stor fan. Jeg fik selv en rigtig fin ramme hvor der stod memories og en læder dagbog - Ja, så må jeg se om der kan findes tid til det. Jeg har også fået bagt mit første RUGBRØD. Kan slet ikke forstå hvordan jeg har overlevet uden det. Bare når jeg har været på ferie i to uger har jeg savnet det og nu er der altså gået knap 5 måneder. Det var så skønt og smagte fantastisk. I løbet af julen har Holden og Charlsy samlet gaver ind til kræftramte patienter gennem deres fond "The Margret Terry Hope Fund" som er opkaldt efter deres mor som døde af kræft i julen 2010. Der blev samlet alt sammen fra chokolade og cream til gavekort og penge. Det hele bragte stor glæde hos de kræftramte, da de udleveret det på hospitalet. Tænk at kunne gøre syge glade på denne måde og varme hinandens hjerter. Ja, det er da det julen handler om.

I går var jeg hjemme hos en af pigerne fra klassen sammen med 8 andre. Vi bagte julesmåkager som vi pyntede og lavede andre søde sager.Vi puttede dem alle på forskellige tallerkner hvorefter vi kørte ud med dem til nogle af deres venner og ikke mindst vores kemi lærer, som også bor i området. De blev rigtig glade og vi fik sagt "Merry Christmas". På vores tur kom vi også lige et smut forbi Denmark og jeg fik selvfølgelig taget et billede. Om aftenen spiste jeg med Lauren, Mary Kathrine og Holden på en hyggelig restaurant hvorefter vi tog hjem og så "Step Up Revolution" og "Pitch Perfect". I dag har jeg været en smule træt, da vi først gik i seng ved 2 tiden i går. Jeg har dog fået købt de sidste julegaver og ikke mindst en pyjamas som jeg skal have på julemorgen (vi har alle tre købt noget der ligner løgn, men der skal nok kommer billeder hehe) I mens jeg pakkede gaver ind fik jeg skypet med min søde veninde Sofie. Altid dejligt lige at få snakket og så fik jeg også ønsket hende en rigtig god jul. I morgen skal vi spise hos deres farmor. Hun er for resten i gang med at lave ris a l'amande, men der havde vidst været lidt problemer, da hun havde lavet risengrøden, så nu må vi se om det bliver til noget, men det var i hvert fald en sød tanke. Julen er lige om hjørnet og jeg vil derfor benytte lejligheden til, at ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

"Merry Christmas" 

lørdag den 1. december 2012

1. december

Glædelig første december, Danmark  
Så er vi gået ind i December måned og jeg kan ligeså godt indrømme det jeg elsker alt ved julen. Traditionerne, hyggen, julepynt, julekalender, julemusik, brunkager, vaniljekranse, æbleskiver, juleshopping, julefrokoster, juledekorationer, duften af gløgg, risengrød og sne. Det er magien i december måned, det kan ikke beskrives.

Ja, jeg må indrømme, at det er mærkelig at være så langt væk fra sin familie i en måned som denne og ikke lige kunne smutte forbi hos sine bedsteforældre til en brunkage og en hyggelig snak, se julekalender i tv med sin lillesøster, i Den gamle by eller tage på juleshopping i Århus som jeg ellers plejer. Jeg prøve dog at tænke positivt og se det som en oplevelse, at jeg får lov at fejre jul i et andet land med anderledes traditioner. Og selvom jeg er meget langt væk er jeg ikke gået glip af dansk julepynt, julesmåkager og julekalender. Min familie havde hørt min bøn og ind med posten kom en stor pakke med alt godt til hele december måned. Selvom man ikke kan mærke forskel på, om det er den 1. december eller 12 november her i USA har jeg i dag gået og pyntet op med kravlenisser og julehjerter på mit værelse, spist en brunkage eller to og hørt julemusik. Nu hvor jeg ikke kan følge med i TV2's julekalender tror jeg, at jeg vil se en amerikansk julefilm - de er nu også meget hyggelige.

Hen på eftermiddagen tog vi en tur til Charlston hvilket er en rigtig hyggelig by ca. 1 1/2 time væk med små gader, fine butikker og mange flotte store historiske bygninger. På vejen stoppede vi ved et Outlet hvor jeg fik købt alle mine julegaver til familie og så lige et par Converse sko, en sportsbh og en Ralph Lauren trøje til mig selv. Vi spiste på en chinese restaurant hvilket var rigtig lækkert. Selvom det er den 1. december var der stadig folk der sad ude og spiste. I går var vi til koncert i Columbia life arena med Eric Curch, Kip Moore og Justin Moore. Alle country sangere. Det var en rigtig fed oplevelse! Nu er klokken blevet mange og jeg må hellere i seng. Fortsat god december til jer alle        


Til højre min pakke fra familien 

søndag den 25. november 2012

Thanksgiving Holiday

My frist Thanksgiving dinner with The Terry family
Den store, stegte kalkun på den hvide dug, familien samlet rundt om bordet og tændte lys i lysestagerne. Ja, vi kender scenen fra flere amerikanske film hvor familien samles for at fejre Thanksgiving. Jeg har nu oplevet min første Thanksgiving som amerikanerne fejre den fjerde torsdag i november hver år hvilket også er en national helligdag hvor taknemlighed og fællesskab fejres.  Egentlig stammer Thanksgiving Day fra de første engelske indvandrere, der i efteråret 1621, et år efter deres ankomst til Amerika arrangerede en fest som tak for høstens overflod. De indfødte indianere, som havde hjulpet dem med at skaffe føde og til at overleve, tog også del i festen. Som sagt er det i dag blevet en tradition hvor familie og venner mødes og i traditionen tro spiser kalkun. Min Thanksgiving blev fejret hos min værtsfarmor hvor det meste af familien på denne side var samlet. Vi kom ca. ved 12:00 pm. hvor "mamma" som vi kalder hende havde stået i køkkenet og lavet det meste af maden. Inden vi satte os til bordet så vi noget af Thanksgiving paraden live fra New York. Vi spiste god middag med fantastisk mad. Jeg fik lov at sige blessing på dansk for første gang inde vi skulle spise hvilket de syntes var ret sjovt. Der var både kalkun, skinke, kartofler, makaroni og meget andet og til desert fik vi apple pie Mmmh! Vi hyggede os og havde en rigtig god dag allesammen.

Vi kom hjem ved 5:00 tiden hvor vi smuttede forbi Wall Mart for at se de gode tilbud til aftenens Black Friday, som bliver fejret natten mellem Thanksgiving og fredag. Folk går helt amok, står i kilometer lange køer fordi butikkerne har gode udsalg. Og ja, jeg skulle da ikke gå glip af Black Friday, så klokken 9:00 stod jeg som nummer 45 i køen sammen med mine værtssøstre, da de havde set nogle tilbud på støvler i en forretning der hedder Belk som har alt makeup, parfume, sko og tøj. De første 250 i køen fik gratis gavekort fra $5 til $1000. Jeg elsker at shoppe, men at stå i kø i tre timer havde jeg alligevel aldrig prøvet (og det er også sidste gang :-). Heldigvis havde vi godt med tøj på, da der blev virkelig koldt hen mod midnat. Holden og jeg endte også en tur forbi McDonalds for at købe varm kakao mens Charlsy stadig stod i køen. Selvom denne kø synes at være uendelig lang var den ikke at sammenligne med køen til Wall Mart hvor folk havde stået siden klokken 7. Da klokken slog 00:00 blev dørene åbnet og så var det ellers bare med at finde det man skulle have. Både Holden og Charlsy fandt deres støvler, jeg fik købt en julegave til min mor og så var det ellers bare hjem. Må sige, at jeg sov rigtig godt den nat.  

Fredag gik med at vaske sengetøj og tøj hvorefter vi kørte hjem til deres faster (Joy) hvor vi skulle sove til lørdag, da der ville være en slags festival called Chitlin Strut. Det er noget de har hvert år hvor folk kommer fra forskellige byer og overnatter i deres campingvogne. Fredag aften var der et slags talent show i byen hvor dem der havde meldt sig til kom op og sang. Må sige, at der var vidst ikke så meget talent over det! Lørdag morgen hjalp vi Joy med morgenmad, da der ville komme en masse mennesker til hendes hus og spise. Der var alt hvad der hører til en amerikansk morgenmad og vi blev færdig i tide. Senere på dagen var der parade gennem byen med mange forskellige biler osv. og den sluttede selvfølgelig af med julemanden der sad øverst i en gammeldags brandbil og vinkede til folk. Efter det gik alle folk hen til et market hvor der var sat forskellige boder op både med mad og andre ting hvor folk kunne få deres chitlin. Jeg fik købt en t-shirt som en lille souvenir.

I dag er det søndag og vi har været hjemme hos deres farmor og spise frokost. Menuen stod på store tigerrejer, majskolber og til desert lemon tærte hvilket var rigtig godt. Efter det var vi ude på min værtsfars arbejde med nogle af deres venner og kigge på juletræer. Her er det ikke en tradition af vælge et almindeligt juletræ som vi kender det i Danmark, men de pynter dem stadig med julekugler, lys osv. Deres venner fandt et fint træ som de fik med hjem og vi fik reserveret et par stykker, som vi vil vælge mellem når vi kommer lidt tættere på jul. Deres faster havde allerede fået sat sit juletræ (plastik) op, men det så rigtig flot ud med store julekugler og lys. Her begynder mange amerikanere nemlig allerede dagen efter Thanksgiving at pynte op til jul.

Uhh hvor føler jeg mig privilegeret! Jeg har nu fået bestilt tur til Hawaii i februar hvilet jeg glæder mig vildt meget til. Jeg skal afsted med en anden dansk udvekslingsstudent Ida - det er dejligt at vide, at der er en man kender. På fredag skal vi til koncert i Columbia og lørdag står den på shopping af julegaver til familien, så de forhåbentlig vil være fremme inden den 24. december. Det har været en god Thanksgiving Holiday, men i morgen står den på almindelig skole igen hvilket også bliver dejligt. Kan mærke, at det er godt at holde mig beskæftiget især i den kommende tid, så jeg ikke savner jer der hjemme alt for meget. Tiden flyver - den går skræmmende stærkt især når man har det godt. 
Black Friday 
Chitlin Strut 2012

tirsdag den 20. november 2012

November hilsen ♥

Så syntes jeg lige, at det var tid til en lille november hilsen her fra United States inden det næste indlæg komme til at omhandle thanksgiving. Jeg har nu været her i lidt over tre måneder hvilket betyder at 1/3 af mit ophold allerede er overstået. På den ene side er tiden gået utroligt stærkt mens jeg på den anden side føler, at jeg har været her i en evighed. Men jeg har det godt og nyder hver en dag selvom nogle dage kan føles lange med skole til klokken 14:45 hvorefter baskettræning. Vi fik i sidste uge udleveret vores basket kamptøj samt en træningsdragt og sko, så nu er vi klar til vores første turneringskamp i næste uge hvilket bliver rigtig spændende. Jeg har også været til min første sportsaward på skolen hvilket de holder efter hver sæson. Alle der har dyrket en sport bliver råbt op, nogle får udleveret en award og der bliver holdt taler. Det er lidt sørgeligt, at mit tennis allerede er slut, men jeg glæder mig over, at jeg har muligheden for at prøve andre sportsgrene.

Min værtssøster Holden og jeg er også begyndt at gå til youth hvilket er en gruppe af unge der mødes fra kirken. Da vi er hjemme ved deres farmor og spise frokost hver søndag har jeg ikke været i kirke endnu. Youth gruppen vil mødes ca. en gang om ugen hvor vi vil lave forskellige aktiviter, snakke eller bare spise sammen. I søndags var vi på mexikansk restaurant og spise hvilket var rigtig hyggeligt. I december har vi snakket om, at tage et besøg på hospitalet og aflevere julegaver til børnene der er indlagt. Tror de fleste aktiviteter bliver en form for hjælp dog har vi også snakket om, at tage ud og skøjte. Sidste weekend var min værtsfar i Florida hvor mine to værtssøstre og jeg sov ved deres farmor. Hun er rigtig sød ved mig og siger, at jeg bare skal tage hvad jeg har lyst til, da jeg er en del af familien. Det er også hende vi skal spise kalkun ved på selve thanksgiving torsdag. Jeg har i dag været ved lægen og få to vaccinationer. Jeg havde ellers fået en del hjemme i Danmark, men manglede en der kræves for skolegang i South Carolina. Det hele gik heldigvis smertefrit og blev ikke nær så dyrt som jeg havde troet. Jeg fik i dag thanksgiving ferie hvilket alle glædede sig meget til, dog kan jeg ikke sove længe i morgen, da jeg har morgen træning, men det bliver nu godt inden den store kalkun torsdag.
Vil lige sige endnu et stort tak til familien for breve og andre danske lækkerier det varmer alt sammen!
Dette blev en lille hilsen med lidt af det jeg har oplevet i november. En fortsat god november til jer alle.


tirsdag den 6. november 2012

Election Day 2012

I dag er det d. 6 november 2012 hvilket betyder ELECTION DAY !!! Hvor er det vildt at sidde i United States mens det hele står på. I dag har alle public skoler haft fri, da folk har kunne komme og stemme fra tidlig morgen til klokken 7:00 pm. Da min High School er privat har jeg haft en normal skoledag, dog med meget snak om valget. Her håber alle på, at Mitt Romney vinder. Jeg skulle rigtig have været med min værtsfamilie ovre at stemme så jeg kunne se hvordan det hele foregik, men havde min første basketkamp, så dette kunne ikke lade sig gøre. Vi vandt vores basketkamp, så nu er vi rigtig klar til turneringen starter i slutningen af november. Lige nu sidder jeg og følger både de amerikansk nyheder og TV2 news på min computer - kan vidst godt konkludere, at intet er sikkert endnu! "Lad den rette mand vinde"
Jeg ønsker jer alle en herlig Election Day